Udtog fra Eske-familiens vandrebog fra januar 1933 hvor mor fortæller sine 9 søskende om rejsen hjem fra Thisted efter brylluppet med Christian R. og modtagelsen på "Kaaregaard".

Alle mors søskende havde være hjemme i Thisted og med til brylluppet, så derfor fortæller vandrebogen ikke meget herom.

- Efter at have sagt farvel til "morgenmændene" på stationen, dampede vi altså a' mod Oddesund. Jeg græd lidt, men Christian trøstede mig så godt han kunne, og efterhånden klarede det på humøret, og jeg rejste jo da ikke a' landet.

 

Da vi nåede Oddesund fik vi en god portion kaffe og rundstykker og så var jeg godt tilpas igen. Marie og Marius og Anthon (Marie er fars søster, Marius hendes forlovede og Anthon er Maries far, altså fars stedfar) var i vældigt humør og så glade for turen, og jeg har fået ordre på flere gange, at jeg endelig må huske at hilse jer allesammen og sige tak for sidst. I Struer satte vi Anthon til at passe på alle vores 9 kufferter, mens vi gik på indkøb i byen. Vi var hos barberen og så købte vi brød og smør og pålæg, så vi selv kunne sørge for fortæringen på vejen. Efterhånden som tiden gik blev vi ikke bare lidt søvnige, så I kan tro, vi glædede os, da vi fik Odense i sigte. I en fart fik vi fat i "3981" (fars bil med nummerpladen M 3981) og rullede af sted hjem efter. Det var det yndigste vejr, og sneen gjorde jo også sit til at gøre det hele så festligt som muligt. Hjemme havde de rigtig haft travlt med at få det i orden til vi skulle komme. Som I ser på billederne, har de da også fået noget ud a' det. I kan lige tro, at æresporten var smuk, men de har også været omtrent en snes om at få den lavet, og de har arbejdet hele fredagen på at blive færdige. Det så også nydeligt ud, da vi rullede ind af porten, men er næsten endnu kønnere, når lysene bliver tændt, og de brænder hver aften på "K.U."s regning. 

Da vi kom hjem fik vi allerførst kaffe, og så gik vi i gang med at se på gaverne. Der var nu ikke nær så meget her, som vi fik i Thisted, men I må hellere høre.
Fra Skamby konservative vælger- og ungdomsforenings bestyrelse en vældig stor frugtskål med frugt og frugtknive. Desuden en sølvskål fra folkene, 3 dejlige sølvskeer, 2 krystalvaser, 12 dejlige knive, et stort billede, en stor figur (Loreley) en kagekniv en K.U. stander, 4 keramikvaser, en nydelig stålampe, et fint sølvfad fra "Brødresminde", en mægtig blomsterkurv fra organisationen, 2 andre blomsterkurve, 4 alpevioler, en palme, en avokarie, en buket tulipaner, en buket nelliker og en yndig konfektæske fra Magda og Buris. Når så hele spise- og kaffestellet var her, kan I nok tænke, at her var en hel oppakning. Da vi var færdige med at se på sagerne blev vi klædt om i vores pæne tøj og så havde vi en rigtig festlig aften sammen. Først middag: suppe, andesteg og is og madeira, og siden kaffe, men kl. var kun 9 da vi var færdige til at komme til ro, og så lod vi Anthon om at køre Marius hjem.

I kan rigtignok tro, vi får det pænt, når vi engang kommer rigtig i orden. Sovekammeret er henrivende, næsten smukkere end jeg havde tænkt mig, så nu skal I bare komme over og se det hele, så I selv kan dømme. Møblerne vi har fået lavet til stuen, er vældig pæne, og nu har vi fået den nye lampe op, og når vi får alle vore brudegaver sat på plads, og kommer i orden, får vi en yndig stue, synes vi da selv.

Søndag gik vi og dryssede lidt rundt og hvilede ud ovenpå de anstrengende dage, men mandag aften havde vi fremmede, alle de nærmeste venner og naboerne, 29 havde vi inviteret og de kom hver eneste en, så vi var et pænt selskab til kaffe og dessert, men det hele  gik så udmærket og jeg tror alle gæsterne befandt sig vældig godt.

Tirsdag aften havde vi inviteret 28 fremmede, men efterhånden som dagen gik, ringede de afbud, så der kun kom en halv snes stykker.  Så havde vi alle karlene med op til kaffe og på den måde blev vi et  helt pænt selskab. Det var nu ikke videre morsomt. Herrerne spillede kort og Marie og jeg prøvede forgæves at underholde damerne, og vi fik da ende på det, selv om det var drøjt.

Onsdag havde vi vælgerforeningens bestyrelse m.fl. ialt 28, og de mødte alle mand, og det var en virkelig fornøjelig aften.

I torsdags var Christian og jeg på theater og se "Vi, som går køkkenvejen", det var virkelig fornøjeligt. Bagefter var vi på Industrien, hvor vi spiste vores medbragte mad i fællesskab og hvor der var "selskabelig sammenkomst", så vi fik en vældig god aften ud a' det og det blev selvfølgelig temmelig sent, inden vi kom hjem.

Fredag var Marie og Anthon og Fru Andersen (Maries svigermor) i Odense og købe udstyr, mens vi holdt os i ro herhjemme, og det trængte vi ærlig talt til efter de dage, der var gået forud. 

Lørdag holdt vi også hjemme, men søndag aften havde vi alle "K.U."erne samlet sammen. Christian og jeg var i kirke, mens kogekonen regerede i køkkenet, og så var vi altså 40 til kaffe, vi havde regnet med at blive 47-48, men der var en hel,  der var optaget andet steds. Det var en vældig fornøjelig aften, vi var enige om, at det var den bedste af dem alle, og de var glade for at være her, de holdt taler for os så det var festligt. Esther, du kan tro Vellejus holdt en flot tale, og fra Peder Christensen skulle jeg hilse, vi fik en rigtig Hindsgavl-passiar, og Vellejus optrevlede alle vores bedrifter fra i sommer, jo, jo, der var rigtig gang i tingene. Det blev temmelig sent, inden den sidste bil svingede ud af porten, og Christian og jeg for sidste gang slukkede lysene i æresporten. Det var lidt vemodigt at gøre det, for så var festen forbi og vi skal til at begynde på hverdagen, men vi kan jo nu en gang ikke holde fest altid, og jeg befinder mig godt ved at komme til at bestille noget, og nu er det jo også mig, der skal til at prøve at løse den opgave, jeg har påtaget mig, og som jeg jo vil gøre alt hvad der står i min magt for at løse, og så vil det nok også lykkes for mig. Det ville også være synd for Christian om det skulle mislykkes for mig, for så skuffer jeg jo de forventninger, han nærer til mig, og jeg vil jo helst at både han og I allesammen skal være stolte af mig.

Så vil jeg slutte min beretning for denne gang.