Adslevslægten

Kære slægtsmedlemmer.

Adslev slægten er en forening med knap 300 medlemmer. Igennem mange år har denne forening eksisteret, og er blevet holdt i live af en ulønnet bestyrelse og aktive medlemmer.

Medlemmerne indberetter hvert år til bestyrelsen, hvad der sker i familierne rundt omkring i slægten.

Alle oplysningerne bliver trykt i et årsskrift, som udgives i december måned. Det er en utrolig fornøjelse, at få dette skrift ind ad døren, -en god julehilsen fra hele familien.

I disse tider er vi jo ikke så gode til at få kontaktet den del af familien, som ligger lidt længere ude end de allernærmeste.
Derfor er det vældig interessant at kunne følge med i, hvad der sker i de helt små familier, som er dannet omkring vores fjernere slægtninge.

Flere af medlemmerne er også gode til at få skrevet beretninger, fra de oplevelser de har haft i årets løb, eller få sendt en lille sød mindeartikel, hvis en af de kære familiemedlemmer er døde.

Årsskriftet er a jour med nyheder om slægten, oplevelser m. v.

Udover årsskriftet sørger bestyrelsen for, at der hvert 2. år bliver indkaldt til et slægtstræf. Bestyrelsen danner rammerne for denne komsammen, og medlemmerne sørger for at fylde rammerne ud.
Det har altid været meget hyggeligt at mødes, en god stemning og et herligt fællesskab, som jeg ikke vil være foruden.

Som noget nyt bliver der startskud til vores nye hjemmeside først i 2006. Det er et af bestyrelsesmedlemmerne, der er1T -mand, som har sørget for, at denne side kommer op at stå. -så foreningen er på forkant med de nye medier. Hjemmesiden vil nok i første omgang blive brugt mest af den yngre generation, men dem vil vi også gerne have gjort interesseret i foreningen. Yngre kræfter skulle gerne tage over, når bestyrelsen skal skiftes ud.

Der afuoldes generalforsamling på slægtstræffene, hvor der er valg til bestyrelsen.

For at vi kan vedblive at være stærke og fremme i skoene som forening, er det nødvendigt med opbakning i form af, at være medlem af foreningen. Det koster mellem 150,- kr. og 200,- kr. pr. år..

Hvis du ikke er medlem, kan du tilmelde dig på nedenstående slip, -jo flere vi er, -jo bedre er vor dækning af slægtens oplevelser.

På bestyrelsens vegne Lene Hedemand

-------------------------------------------------------------------------------------------------

Navn: _________________________________________________________

Adresse: _______________________________________________________

Postnr./by: ______________________________________________________

Sendes til Nethe Dam Andersen, Manbjergvej 102, 8541 Skødstrup.